Kære grundejer i TUNE NØ – 27. oktober 2022
Hermed information fra bestyrelsen vedrørende projekter samt hvad der ellers har været af projekter i grundejerforeningen det sidste ½ år.
Først vil jeg gerne på bestyrelsens vegne beklage at vi ikke før har kommunikeret omkring de tiltag der blev besluttet på generalforsamlingen i marts.
Den må vi bare lægge os fladt ned på, ingen undskyldning her.
Vedrørende vejbump, har denne aktivitet været i gang rigtig længe. Men desværre hænger etableringen af disse på en endnu manglende godkendelse hos Greve kommune. Vi har løbende rykket leverandør og kommunen for at få dette på plads, så vi kan få det etableret, og så snart tilladelserne er på plads, bliver de etableret.
Omkring græsarmering og ekstra P pladser, er vi blevet ramt af at den leverandør der var valgt, har sprunget fra lige før opstart. Det har så betydet at vi har måttet indhente nye tilbud på projektet. Desværre var disse tilbud så dyre at de overskred den budgetramme der var givet på generalforsamlingen. Vi har derfor for at passe bedst muligt på foreningens penge valgt at indhente nye tilbud, som vi forventer at få i den kommende uge. Herefter vil der blive valgt en leverandør hvis prisen ellers overholder det givne budget.