Vand

Vand

Vores vand leveres af Tune Vandværk. Du har dog selv ansvaret for vandledninger og installationer på din egen grund. Derfor skal du selv kontakte (og betale) en VVS-mand, hvis der er noget galt med dine egne vandrør.

Vandet i Tune er hårdt, og det bør du justere vaskemaskine og opvaskemaskine efter.

Aflæsning af måler
Du skal selv aflæse din vandmåler hvert år omkring nytår. Resultatet kan ringes ind eller indtastes via nettet. Eller du kan sende aflæsningskortet med posten. I nogle områder aflæses det elektronisk.

Vandingsforbud
For at spare på vandet er det forbudt at vande græsplæner. Du må heller ikke vande din have i dagtimerne. Grundlæggende er alt spild af vand forbudt. Der er dog ingen nøjagtig definition på ”spild”.

Vandmangel
Mangler du vand, kan du ringe til vandværket på telefon 46 13 95 80.

Lukke for vandet
Hvis du får brug får at lukke for stikledningen ind til din grund, er der sandsynligvis en hovedhane mærket med blåt i fortovet ud for din ejendom. Det kræver dog særlig værktøj.