Info fra 17/10-2025

Kære grundejer i GF TuneNØ.

Hermed lidt information om aktiviteterne i vores forening.

Sæsonen er ved at være slut for pasning af vores grønne områder. Med mindre opstarts vanskeligheder for vores nye gartner, er det bestyrelsens indtryk at vedligeholdet har været på et godt niveau, og at de ting vi har ønsket forbedret, er der taget hånd om af vores gartner.

Der er fortsat vækst i græsset, så, der vil blive foretaget nogle gange klipninger endnu, således at området står fint vinteren over.

Som vedtaget på generalforsamlingen, har vi fået beskåret og ryddet i træerne i området ved LGV. Dette er foretaget i henhold til kommunens forskrifter. En beskæring vi i bestyrelsen syntes har hjulpet gevaldigt.

Vi har haft foretaget legeplads eftersyn med nogle mindre bemærkninger til fejl der skal udbedres, og disse er blevet udbedret. Ligeledes er der blevet lavet eftersyn på vores hjertestarter, så denne er fuld funktionsdygtig.

Vinteren er ved at være over os, og derfor tid for at få en ny aftale på plads vedrørende snerydning og saltning i vores område.

Det er lykkedes os at få en aftale på plads med samme priser som sidste år, og for samme niveau af vedligehold.

Det er vigtigt at nævne at selvom vi har en ordning med rydning af veje og fortove, er det stadig den enkelte grundejers ansvar at sikre farbare veje og fortove.

Når vi er ved vedligehold af fortove, er det vigtigt at nævne at det er grundejerens ansvar at sørge for at ukrudt mm. mellem fortovsfliserne bliver holdt nede, ud for deres parceller, således at vi ikke får beskadiget fliser mm., og samtidigt bevare det pæne udtryk af vort område.

Ligeledes er det, nu hvor græsområderne bliver fugtige og bløde, vigtigt at minde om. At parkering i Wadi ikke er tilladt, men at man skal bruge de etablerede gæste P pladser, hvor der er lagt armeringssten.

Til slut vil vi bestyrelsen byde vores nye ejere i området, hjerteligt velkommen, og håbe at i hurtigt falder til i vores dejlige område.

PS :     Husk at i kan gå ind på vores hjemmeside: www.gf-tunenoe.dk , hvor der kan findes generelle informationer om foreningen.

De bedste hilsener
Bestyrelsen i GF TuneNØ